Anholdelse på Gåbensevej i Nørre Alslev

dato

En 37-årig mand blev tirsdag anholdt på Gåbensevej i Nørre Alslev. Manden er sigtet for flere alvorlige forhold, herunder at have truet og sparket en tidligere kæreste på banegården i Vordingborg. Han er desuden sigtet for at have frarøvet den tidligere kæreste et betalingskort og for trusler på livet.

Under episoden blev et vidne, der overværede hændelsen, truet med en kniv. På baggrund af vidneforklaringerne kunne politiet standse den mistænkte i Nørre Alslev.

Ved anholdelsen virkede manden påvirket af stoffer, og han blev derfor også sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den sigtede fremstilles i grundlovsforhør i retten i Nykøbing onsdag klokken 11.00.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler