Døgnrapporten i Nørre Alslev: onsdag den 29. december

Profilbillede
dato

Nørre Alslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter fund af kokain

En 26-årig mand blev tirsdag anholdt og fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer, efter at politiet på baggrund af et tip ransagede hans bopæl i Næstved. Her fandt politibetjentene i alt 50 gram kokain og et kontant beløb. Den 26-årige blev anholdt klokken 9.37, og han er nu varetægtsfængslet frem til den 19. januar.

 

SAKSKØBING: 39-årig sigtet for vold

Politiet fik tirsdag klokken 18.46 en anmeldelse om, at der var noget tumult i Rema1000 på Apotekervænget i Sakskøbing. En 39-årig mand skulle betale for sine varer, men hans betalingskort blev afvist. Det blev han sur over og ville tage sine varer med, selv om der ikke var betalt for dem. En medarbejder og en anden kunde hjalp den 39-årige ud af forretningen, men undervejs lykkedes det den 39-årige at slå en 21-årig mand i skridtet. Da politiet kort efter ankom, blev den 39-årige anholdt og sigtet for vold. Han blev taget med til politistationen i Nakskov, og her var den anholdte så vred, at han sparkede til et låsebeslag på en dør, så det gik i stykker. Desuden havde han en kniv med et blad på 6,5 cm på sig, og han blev derefter også sigtet for hærværk og for overtrædelse af knivloven. Den 39-årige blev løsladt igen klokken 21.19.

 

SAKSKØBING: Standset med riffel i bilen

Onsdag klokken 0.40 standsede politiet en bil på Sydmotorvejen ved Sakskøbing. Føreren var en 27-årig mand uden fast bopæl, og han havde ikke noget kørekort. Desuden virkede han påvirket af stoffer, og derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel uden førerret og for narkokørsel. De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en anden bil, og blev derfor afmonteret, og føreren blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Politibetjentene undersøgte bilen, og på bagsædet lå der en riffel og noget ammunition i en kasse. Den 27-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om skydevåben, og han fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalmose Hovedgaden Tirsdag klokken 10.24-12.45 ATK – bestilt færdselskontrol 157 1 50 km/t 62 km/t -
Haslev Køgevej, Freerslev Tirsdag klokken 9.42-11.30 ATK 225 13 60 km/t 83 km/t Et klip
Haslev Vordingborgvej Tirsdag klokken 6.22-8.22 ATK 107 14 50 km/t 78 km/t To klip
Korsør Revvej Tirsdag klokken 7.30-9.25 ATK 30 - - - -
Præstø Jungshovedvej Tirsdag klokken 14.04-17.34 ATK 571 45 60 km/t 99 km/t Fem klip
Slagelse Byskovvej Tirsdag klokken 13.23-16.25 ATK – bestilt færdselskontrol 836 74 50 km/t 76 km/t Fire klip
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 10.01-13.35 ATK 673 1 60 km/t 72 km/t -
Stensved Vordingborgvej Tirsdag klokken 18.26-20.10 ATK 130 24 50 km/t 93 km/t Seks klip
Tappernøje Hovedvejen Tirsdag klokken 17.46-20.00 ATK 70 4 50 km/t 64 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Glumsø Sorøvej Tirsdag klokken 16.15-16.45 Bestilt færdselskontrol: En bilist blev målt til at køre 91 km/t, selv om den højst tilladte hastighed er 50 km/t. Det medfører en betinget frakendelse af kørekortet
Korsør Motalavej Tirsdag klokken 19.45 – onsdag klokken 0.10 Der blev standset en narkobilist, hvor en passager i bilen viste sig at have euforiserende stoffer på sig
Næstved Skovkilden Tirsdag klokken 17.00-17.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Næstved Vallensved Bygade, Vallensved Tirsdag klokken 17.56-18.26 Bestilt færdselskontrol:  Ingen sager
Præstø Hovedvejen Tirsdag klokken 16.47-17.17 Ingen sager
Præstø Rosagervej Tirsdag klokken 17.27-17.57 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Rønnede Vordingborgvej Tirsdag klokken 14.48-16.26 Fem blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, men en enkelt står til en betinget frakendelse. Den tilladte hastighed er 70 km/t, men den hurtigste blev målt til at køre 121 km/t
Tybjerg Klintemarksvej Tirsdag klokken 15.15-15.45 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Vordingborg Broværket Tirsdag klokken 13.39-14.35 Bestilt færdselskontrol: 13 trafikanter blev sigtet for at køre mod ensretningen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 23.55 20-årig mand fra Slagelse Narkokørsel. En 20-årig mand, der var passager i bilen, havde 1,3 gram hash på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Nykøbing Langgade Tirsdag klokken 23.27 51-årig mand fra Nykøbing Spiritus- og narkokørsel
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Tirsdag klokken 17.45 51-årig mand fra Stubbekøbing Spirituskørsel
Ruds-Vedby Reerslevvej Tirsdag klokken 23.55 57-årig mand fra Ruds-Vedby Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Sakskøbing Sydmotorvejen Onsdag klokken 0.50 27-årig mand uden fast bopæl Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi