Nørre Alslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
FÆRDSELSKONTROLLER MED FOKUS PÅ HØJ HASTIGHED
Politiets færdselssektion afvikler dagligt flere færdselskontroller forskellige steder i politikredsen, og ofte med særligt fokus på høj hastighed. Torsdag morgen mellem klokken 6.32 og 8.54 kørte færdselspolitiet i en civil bil på Sorøvej og Slagelsevej i Slagelse, og her blev en bilist målt til at køre 115 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 80 km/t, og en anden blev målt til 113 km/t. Det giver begge et klip i kørekortet.
Torsdag eftermiddag mellem klokken 14.35 og 16.35 var færdselspolitiet ved Fuglebjerg. Her var der også to trafikanter, der kørte alt for hurtigt: De blev målt til at køre op til 110 km/t, og den ene fører fik dermed sit tredje klip inden for tre år, og det resulterer i en betinget frakendelse af kørekortet
NÆSTVED: Tre ulovlige knallerter afsløret
En patrulje fra færdselspolitiet var torsdag morgen på Jagtvej i Næstved, og her blev tre knallertkørere standset. De tre knallerter blev tjekket på et rullefelt, og det viste sig, at to af dem kunne køre noget hurtigere end tilladt. Den tredje havde et nedslidt fordæk, og føreren – en 17-årig fyr fra Næstved, blev sigtet for overtrædelsen. De to andre var henholdsvis en 16-årig og en 18-årig mand fra Næstved, og de blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter.
NÆSTVED: 18-årig på ulovlig knallert
Torsdag klokken 17.08 standsede politiet en 18-årig mand fra Næstved, som kom kørende på Kærmindevej på knallert. Knallerter var hverken indregistreret eller forsikret, og forbremsen virkede ikke. Desuden viste et tjek på rullefeltet, at den kunne køre noget hurtigere end det tilladte, og den 18-årige blev herefter sigtet for de forskellige overtrædelser.
NAKSKOV: Tabte forakslen på knallerten
En 15-årig dreng fra Søllested kørte torsdag klokken 17.33 på Valdemarsvej lidt uden for Nakskov på sin knallert. Han kom ud i rabatten, og det gjorde, at forakslen på knallerten røg af, og det samme gjorde den 15-årige, som landede i græsset. Da politiet ankom, virkede den 15-årige påvirket og lugtede af spiritus, så han blev sigtet for spirituskørsel. Den 15-årige havde ikke noget knallertkørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret, og da knallerten hverken var forsikret eller indregistreret, blev han også sigtet for disse overtrædelser. Han blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Nykøbing.
SLAGELSE: Episode med skudafgivelse skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var i nat involveret i en episode, hvor der i forbindelse med en politiforretning i den nordlige del af Slagelse blev afgivet skud fra politiets side.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed er orienteret, og vil vurdere sagen, hvorfor politiet ikke har yderligere kommentarer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Sorø | Haverupvej | Torsdag klokken 7.30-16.10 | En mobiltelefon af mærket Oneplus |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Diget, Hummingen | Torsdag klokken 17.35-20.15 | ATK | 44 | 10 | 40 km/t | 64 km/t | Fire klip |
Haslev | Karisevej, Druestrup | Torsdag klokken 14.26-19.30 | ATK | 635 | 40 | 80 km/t | 121 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
Herlufmagle | Suså Landevej, Buske, hvor der er vejarbejde | Torsdag klokken7.40-14.00 | ATK | 1325 | 29 | 50 km/t | 80 km/t | Fem klip |
Kettinge | Fuglsangvej | Torsdag klokken 8.21-14.08 | ATK | 885 | 49 | 60 km/t | 90 km/t | Et klip |
Lundby | Lundbyvej, Køng | Torsdag klokken 16.40-20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 141 | 2 | 80 km/t | 101 km/t | - |
Næstved | Østre Ringvej | Torsdag klokken 14.23-15.38 | ATK | 770 | 8 | 60 km/t | 80 km/t | - |
Nørre Alslev | Stubbekøbingvej | Torsdag klokken 8.58-14.00 | ATK | 623 | 44 | 50 km/t | 69 km/t | Tre klip |
Skælskør | Smidstrupvej | Torsdag klokken 10.54-11.57 | ATK – bestilt færdselskontrol | 10 | - | - | - | - |
Skælskør | Smidstrupvej | Torsdag klokken 13.22-16.17 | ATK – bestilt færdselskontrol | 78 | - | 50 km/t | 59 km/t | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Torsdag klokken 9.44-11.30 | ATK | 389 | 1 | 60 km/t | 71 km/t | - |
Sorø | St. Ladegårdsvej | Torsdag klokken 13.46-19.15 | ATK | 903 | 3 | 80 km/t | 100 km/t | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 5.34-9.00 | ATK | 5676 | 15 | 130 km/t | 150 km/t | - |
Torrig | Kragenæsvej | Torsdag klokken 14.21-15.21 | ATK | 51 | - | - | - | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fuglebjerg | Slagelsevej | Torsdag klokken 14.35-16.35 | To trafikanter blev standset og sigtet for at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 110 km/t, og begge står til et klip i kørekortet. For den enes vedkommende bliver det klip nr. 3 inden for tre år, og det medfører en betinget frakendelse af kørekortet |
Slagelse | Slagelsevej | Torsdag klokken 7.54-8.54 | En blev målt til at køre 115 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 80 km/t, og det giver et klip i kørekortet. En trafikant blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Slagelse | Sorøvej | Torsdag klokken 6.32-7.40 | En blev målt til at køre 113 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t. Det giver et klip i kørekortet |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Slagelse | Vestre Ringgade | Torsdag klokken 17.15 | 36-årig mand fra Fuglebjerg | Narkokørsel |
Nakskov | Valdemarsvej | Torsdag klokken 17.33 | 15-årig dreng | Spirituskørsel på knallert. Den 15-årige blev også sigtet for kørsel uden førerret og for at køre på en uindregistreret knallert uden forsikring |