Miljølovovertrædelse uden for Nørre Alslev

dato

Lørdag klokken 14.03 blev politiet kaldt til en adresse lidt uden for Nørre Alslev, hvor der var gang i et bål. Anmeldelsen lød på, at der blev brændt bildæk af, men det viste sig at være forskellige affaldsdele, herunder metal og plastik, der blev brændt.

En 73-årig mand fra Nordfalster blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med afbrændingen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi