Mistænkelige personer anholdt uden for Nørre Alslev

dato

Mandag aften blev der anmeldt mistænkelige personer ved en ejendom på Farnæsvej uden for Nørre Alslev. Et vidne kontaktede politiet, som hurtigt sendte en hundepatrulje til stedet.

Ved ankomsten fandt politiet en bil parkeret ved ejendommen, hvor en rude var blevet smadret. Der var dog ikke umiddelbart stjålet noget fra stedet. Klokken 22.40 anholdt politiet tre personer, to mænd og en kvinde, alle 21 år gamle og fra Sydsjælland.

I bilen blev der fundet forskellige genstande, som nu skal undersøges nærmere for at afgøre, om de stammer fra tyverier eller indbrud. De tre anholdte blev sigtet for indbrud og taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de blev afhørt. De blev løsladt senere på natten.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler