Nyt fra Nørre Alslev i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nørre Alslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING: Sigtet for tyveri af dyr elcykel

Politiet fik onsdag en anmeldelse om tyveri af to relativt dyre elcykler fra en adresse i Nykøbing, og politiet fandt frem til, at der havde været en kunde i en forretning i byen, som havde efterspurgt reservedele til netop de cykler. Politiets efterforskning førte onsdag aften frem til, at den ene cykel blev fundet hos en 27-årig mand på en adresse i Nykøbing. Den 27-årige blev sigtet for tyveriet. Den anden cykel er af mærket Bulls, den er sort med røde stafferinger og er endnu ikke fundet.

 

RØDBYHAVN: Klip for ikke at have spændt barn fast

Ved en indrejsekontrol onsdag klokken 17.00 rullede en udenlandsk bil i land fra færgen i Rødbyhavn, hvor der sad et barn på bagsædet. Barnet var under 135 cm høj, og føreren af bilen – en 43-årig udenlandsk mand – havde ikke sikret, at barnet var forsvarligt spændt fast, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Det koster i udgangspunktet en bøde på 2.000 kroner og giver et klip i kørekortet.

 

NÆSTVED: Bøde for at smide cigaretskod

En politipatrulje kørte onsdag aften på Østre Ringvej i Næstved, og ved Ny Præstøvej så politibetjentene, at føreren af den bil, der kørte foran, smed et glødende cigaretskod ud af vinduet. Han blev standset kort efter, og der lugtede en del af tobak fra bilen. Føreren var en 33-årig mand fra Næstved, som blev sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Han står nu til en bøde på 1.000 kroner.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Abrikosvej Tirsdag klokken 14.00 – onsdag klokken 11.00 En postkassenøgle
Stege Platanvej Onsdag klokken 16.15-20.00 Smykkeskrin og lommeure
Stege Safirvej Fredag klokken 10.00 – onsdag klokken 10.00 Smykker og en fjernbetjening til et tv

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag klokken 18.48-1.00 ATK 279 18 60 km/t 92 km/t Seks klip
Lundby Viaduktvej, Ring Onsdag klokken 17.07-19.47 ATK – bestilt færdselskontrol 16 - - - -
Næstved Bystævnet, Rønnebæk Onsdag klokken 13.34-16.04 ATK – bestilt færdselskontrol 146 - - - -
Vemmelev Slagelse Landevej Onsdag midnat – klokken 0.50 ATK 0 - - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 3.48-10.03 ATK – bestilt færdselskontrol 3824 124 90 km/t 140 km/t 11 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Guldborg Storstrømsvej Onsdag klokken 19.05-19.35 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Lundby Københavnsvej, Udby Torsdag klokken 2.00-2.50 10 køretøjer blev standset og kontrolleret – ingen sager
Nykøbing - Onsdag klokken 19.04-21.30 12 køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at være ændret, så de fremkalder for meget støj. Begge biler bliver indkaldt til kontrolsyn
Nørre Alslev Sydmotorvejen Torsdag klokken 0.01-1.15 Ingen sager
Sakskøbing Nykøbingvej Onsdag klokken 21.23-23.26 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og en blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Sorø Slagelsevej Onsdag klokken 9.30-11.00 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Sorø Slagelsevej Onsdag klokken 13.00-14.00 En blev standset og sigtet for at køre over for rødt, og da han samtidig talte i telefon, blev han sigtet for begge dele
Vordingborg Københavnsvej Onsdag klokken 16.00-17.30 Seks køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Rosendahlsgade Onsdag klokken 18.15 35-årig mand fra Nykøbing Narkokørsel
Næstved Ellevang Onsdag klokken 15.45 27-årig kvinde fra Næstved Narkokørsel
Slagelse Korsgade Onsdag klokken 22.11 35-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Vemmelev Borgergade Onsdag klokken 17.19 62-årig mand fra Sorø Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi