Nyt fra Nørre Alslev i politiets døgnrapport

Profilbillede

Nørre Alslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: 21-årig sigtet for salg af stoffer

Torsdag klokken 15.10 tjekkede politiet to unge mænd, der sad på en bænk på Lupinvej i Næstved. Der stod en lugt af hash omkring dem, og de blev derfor visiteret. Den ene havde ingen ulovlige genstande på sig, mens den anden – en 21-årig mand – havde 11 små poser med i alt 6,6 gram kokain og 0,4 gram hash i en taske. Han havde også et par telefoner med sig, og han blev anholdt klokken 15.15 og sigtet for salg af stoffer. Den 21-årige er fortsat anholdt, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

SKÆLSKØR: Vold og hærværk efter nabostridigheder

Politiet fik torsdag eftermiddag en anmeldelse om nabostridigheder fra en adresse lidt uden for Skælskør. En 77-årig mand havde kastet en halv tagsten efter en nabo – tilsyneladende på grund af noget larm. En 46-årig mand blev ramt på foden af tagstenen, og han fik herefter nogle slag i ansigtet og brystet af den 77-årige. En motorcykel, der stod på stedet, blev også ramt. Politiet sigtede den 77-årige for vold og hærværk. En 34-årig mand, der var på stedet, var opfarende og råbte skældsord efter politibetjentene, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 17.56 og også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, og efter afhøring blev han løsladt igen klokken 19.05.

 

FENSMARK: Politiet bortviste unge

Lokalpolitiet var torsdag aften forbi Folkemusikhuset i Fensmark, hvor flere unge opholdt sig på parkeringsområdet. Ved skiltning er det angivet, at uvedkommende færdsel og ophold ikke er tilladt, og derfor blev 10 unge i alderen 14-19 år bortvist fra stedet. Ingen af dem blev sigtet for nogen ulovligheder.

 

NÆSTVED: 27-årig tilbageholdt og kørt rundt i bil

En 27-årig mand fra Næstved blev torsdag aften tvunget ind i en bil i Næstved og i de følgende par timer blev han tilbageholdt og truet, tilsyneladende på grund af et pengespørgsmål. Politiet fik en anmeldelse om sagen klokken 19.56, og på grund af vidneforklaringer lykkedes det at finde frem til bilen, som blev standset på Svendborgvej med tre personer i – herunder den 27-årige, som var uskadt. Føreren var en 22-årig mand fra Faxe, som ikke havde noget kørekort, og som desuden virkede påvirket af stoffer, og der var en 24-årig mand fra Næstved med som passager i bilen. Den 24-årige og den 22-årige blev anholdt klokken 22.17, og de blev begge sigtet for ulovlig tvang. Føreren af bilen blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret, og da han havde seks gram hash med sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det overvejes i øjeblikket, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Tagensvej Torsdag klokken 18.49 Kontanter og gavekort
Slagelse Ellevænget Onsdag klokken 15.00 – torsdag klokken 7.30 Elværktøj

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Ringstedvej Torsdag klokken 19.17-0.30 ATK 268 21 80 km/t 121 km/t To klip
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Torsdag klokken 14.12-17.14 ATK 856 18 50 km/t 73 km/t Et klip
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Torsdag klokken 17.44-20.00 ATK 241 15 70 km/t 87 km/t -
Nørre Alslev Alstrupvej Torsdag klokken 8.12-9.30 ATK – bestilt færdselskontrol 4 - - - -
Nørre Alslev Skerrisvej Torsdag klokken 10.10-11.30 ATK – bestilt færdselskontrol 22 - - - -
Sorø Kalundborgvej Torsdag klokken 17.20-21.29 ATK 451 25 60 km/t 112 km/t Fire klip og to betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 5.30-11.30 ATK 8348 41 130 km/t 163 km/t -
Stege Æbelnæsvej, Ebbelnæs Torsdag klokken 11.31-17.01 ATK – bestilt færdselskontrol 458 18 60 km/t 83 km/t To klip
Vesterborg Bandholmvej Torsdag klokken 14.58-19.30 ATK 150 4 80 km/t 103 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg, Møn og Nørre Alslev - Torsdag klokken 23.30 – fredag klokken 2.00 10 køretøjer blev standset og kontrolleret – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Ullerødvej, Rode Torsdag klokken 15.49 41-årig kvinde fra Haslev Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mød redaktionen
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Martin Johannes Madsen mjm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emilie Bjergegaard eb@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Søren Schrøder Rasmussen ssr@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Markus Ingemann mi@vores-mediehus.dk