Pædagog til SFO og Klub på Nørre Alslev Skole søges

dato

Pædagoger til SFO og Klub på Nørre Alslev Skole. 

Kom og bliv en del af et fantastisk fællesskab – både for børn og voksne! 

Nørre Alslev Skole søger 1-2 pædagoger til tidsbegrænsede stillinger frem til 31.7.25 til vores SFO og Klub. Der vil være mulighed for forlængelse. Vi søger lige nu en kollega, der kan indgå i dagligdagen med vores sjove og søde børn fra børnehaveklassen til 5.- 6. kl.  da vi pr. 1.4.25, også får rigtig mange nye dejlige børn, som starter i ForårsSFO. 

Vi er en skole og SFO/Klub med gode faciliteter der er beliggende tæt på skov, natur og offentlig transport. Vi har små årgange og et tæt samarbejde på tværs af faggrupperne.  

I SFO og Klub er vores fokus at skabe en stimulerende og tryg fritid for børnene. Hvor de selv vælger hvilke planlagte aktiviteter eller lege de vil deltage i. Vores aktiviteter planlægges så alle børn får mulighed for at være en del af store eller små fællesskaber. 

I skolen skal du kunne og have lyst til at arbejde med børn fra bh.kl. – 9. kl. i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Derudover vil det være en fordel, hvis skal du med engagement kunne undervise 0.-3. årgang i idræt, sammen med en kollega. 

Vi værdsætter et tæt forældresamarbejde, hvor vi møder familierne med forståelse og respekt for forskellige normer og traditioner. 

Vi leder efter en uddannet pædagog, der: 

  • Har en anerkendende tilgang og fokus på barnets perspektiv 
  • Er fagligt engageret og evner at reflektere over egen og fælles praksis 
  • Har spændende kompetencer og interesser der kan bruges til at igangsætte sjove aktiviteter og forløb med børnene 
  • Tør stille spørgsmål og bede om hjælp 
  • Kan rumme forskellige børn og deres familier 
  • Besidder stærke relationskompetencer og kan skabe fællesskaber 
  • Finder løsninger frem for udfordringer 
  • Har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø for alle . 

Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi gerne invitere dig til en uformel snak og en rundvisning, hvor vi kan uddybe vores forventninger, og du kan få svar på dine spørgsmål. Ring og lav en aftale med SFO-leder Line Poulsen tlf. 25180290. skoleleder Susanne Bardrum tlf. 25182244 eller viceskoleleder Pernille Lindholt tlf. 25180291 

Ansøgningsfristen er den 5. marts 2025, og samtaler afholdes løbende. Ved ansættelse indhentes der referencer fra tidligere/nuværende arbejdssteder. Lønnen følger gældende overenskomst. 

Vi ser frem til at møde dig og læse din ansøgning, hvor du fortæller mere om dig selv og din passion for arbejdet med børn og deres udvikling.  

Send din ansøgning online ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft ansøgning samt CV. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7f1f426b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Skolegade, 4840 Nørre Alslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/73dbf4c8-856c-43cb-b565-80a13af694ba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet