Storstrøm Fængsel og Arrest søger 1 socialrådgiver til en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. juni 2026, samt 1 socialrådgiver til et barselsvikariat i perioden 15. april 2026 – 31. oktober 2026. Indhold, opgaver og faglige krav er de samme for begge stillinger.
Om stillingen
Som socialrådgiver i Storstrøm Fængsel og Arrests bliver du en del af et fagligt stærkt socialrådgiverteam, hvor opgaven er at understøtte indsatte i forbindelse med afsoning, behandling og forberedelse til løsladelse. Stillingen indebærer både selvstændigt socialfagligt arbejde og tæt tværfagligt samarbejde.
Du vil have en central rolle i den socialfaglige indsats og fungere som både faglig vejleder for de indsatte og sparringspartner for kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdet forudsætter overblik, relationskompetencer og evne til at arbejde professionelt i en kompleks og til tider krævende kontekst.
Stillingerne er forankret i fængslets socialrådgiverteam. Din nærmeste sparringspartner er fængslets forebyggelseskoordinator. Dine daglige samarbejdspartnere er bl.a. fængselsbetjente, værkmestre, misbrugsbehandlere og skolelærere.
Dine primære opgaver
- Koordinering af den socialfaglige indsats i samarbejde med indsatte og øvrigt personale
- Udarbejdelse, opfølgning og revision af afsonings- og handleplaner
- Tæt samarbejde med kommuner og øvrige eksterne samarbejdspartnere, herunder i forbindelse med God Løsladelse
- Socialfaglig sparring og rådgivning af øvrigt personale.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
- Har interesse for socialfagligt arbejde i en institutionel og sikkerhedsmæssig kontekst
- Trives med sagsbehandling og administrative opgaver
- Har gode relations-, motivations- og kommunikationsevner
- Kan fremstå tydelig, rolig og konfliktnedtrappende i pressede situationer
- Arbejder systematisk, målrettet og helhedsorienteret
- Er velformuleret i både skrift og tale
- Er selvstændig og ansvarlig
- Kan håndtere individer i krise/konflikter
- Har gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde
- Bidrager med et positivt engagement og en anerkendende tilgang.
- Et alsidigt og fagligt udfordrende arbejde
- En meningsfuld arbejdsplads med høj faglighed
- Fleksible arbejdstider
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Sundhedsordning for medarbejdere.
Stillingerne er fuldtidsstillinger med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.
Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler
Arbejdsstedet er Storstrøms Fængsel, Blichersvej 1, 4840 Nr. Alslev
Du refererer til enhedschef Michael Pedersen
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Ansøgning
Stillingerne søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt evt. andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 28. februar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11, 2026.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe billedlegitimation (fx pas eller kørekort).
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Forebyggelseskoordinator Vibeke Gurre, tlf. 72 55 62 88 eller Enhedschef Michael Pedersen, tlf. 72 55 26 89.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og 9 institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt transport og bevogtning.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmeden www.danmarksfængsler.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Storstrøm Fængsel, Blichersvej, 4840 Nørre Alslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89e56ce0-d31b-42b2-9b08-d97cbd3bda1f