Studenterjob inden for datahåndtering og teknisk dokumentation i produktionsteknisk afdeling

dato

Studenterhjælp til data og dokumentation i produktionsteknisk afdeling

Er du studerende og vil du have praktisk erfaring med datahåndtering og teknisk dokumentation? Vi søger en detaljeorienteret studenterhjælp, der vil arbejde med dataanalyse, dokumentation og opdatering af tekniske oplysninger i vores produktionstekniske afdeling.

Hvem er vi?

Vi arbejder hver dag med at optimere vores produktionsprocesser gennem data, dokumentation og teknologi. Du bliver en del af et team, hvor vidensdeling, samarbejde og præcision er i fokus. Vi tror på at kombinere teknologi og struktur for at skabe en mere effektiv og velorganiseret produktion.

Dine opgaver

Som studenterhjælp vil du få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for datahåndtering og dokumentationsarbejde. Du vil bl.a. arbejde med:

  • Indsamling, strukturering og analyse af produktionsdata
  • Vedligeholdelse og opdatering af vores ERP-system
  • Oprettelse og opdatering af arbejdsinstruktioner og procedurebeskrivelser
  • Organisering af dokumenter og tekniske filer i interne systemer
  • Assistere med teknisk dokumentation
  • Løbende support og administrativt arbejde i afdelingen
Hvem er du?

Vi leder efter en nysgerrig og struktureret studerende, der har lyst til at kombinere teori med praksis. Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en teknisk eller administrativ uddannelse, fx inden for datahåndtering, teknisk dokumentation, IT eller et beslægtet område
  • Har gode færdigheder i Excel og Word eller tilsvarende programmer
  • Er systematisk og detaljeorienteret
  • Har interesse for processer og teknologi i produktionen
  • Er fleksibel og trives med varierede opgaver
Hvad tilbyder vi?

Vi ved, at dit studie kommer først, og derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider, der kan tilpasses din uddannelse. Ud over det får du:

  • Praktisk erfaring med teknologiske løsninger og systemer i produktionen
  • En stejl læringskurve og faglig sparring i et professionelt, men uformelt miljø
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem konkrete projekter og opgaver
  • En arbejdsplads, hvor dine idéer og din indsats bliver værdsat
Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning til os ved at bruge formularen her på siden. Vi vurderer ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at vores PTA-chef Kent Mandis Zibrandtsen på telefon 5446 4800.

Har du spørgsmål til vores ansøgningsproces, eller vil du høre mere om, hvordan det er at arbejde hos Hardi International, er du velkommen til at kontakte Julie eller Jakob fra vores HR afdeling.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HARDI International A/S, Herthadalvej, 4840 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19ab4604-1245-4691-8246-9e63691e998c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet