Værkmester søges til beskæftigelsen på Storstrøm Fængsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Stillingen er på fængslets montage værksted i center 2 og vil ud over arbejdet med de indsatte i montageværkstedet, være deltagende i udlevering og registrering af celle arbejde for de indsatte, der sidder i arresten på fængslet

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:​

  • Opsyn og vejledning i arbejdsopgaver
  • Deltage i fængslets daglige drift
  • Samarbejde med de andre beskæftigelses centre
  • Deltage i sagsbehandling af klienten
  • Være en del af sikkerheden i fængslet
  • Registrere arbejdsdusør i kriminalforsorgens økonomisystem
Vi lægger stor vægt på, at du: ​

  • Gerne har kendskab til arbejds- og erhvervsuddannelse
  • Er en god menneskekender med empati og forståelse for det enkelte individ
  • Har en naturlig, personlig autoritet, som gør, at du formår at skabe ro og orden
  • Er i stand til at sætte grænser og kommunikere klart om bl.a. regler og forventninger
  • Er i stand til at håndtere individer i krise/konflikter
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt
  • Er klar til at arbejde i et travlt miljø, hvor ikke 2 dage er ens
  • Kan fungere i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag
  • Har du truck certifikat er det absolut et plus
  • Er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens interne værkmesteruddannelse
Arbejdet med de indsatte forudsætter, at du behersker engelsk som sprog. Hvis du derudover kan kommunikere på flere sprog, vil det kun være en fordel.

Vi forventer at,

du, såfremt du ikke allerede er værkmester, er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens 2 årige værkme­steruddannelse. Uddannelsen foregår langt størstedelen af tiden i fængslet. Derudover vil der være skoldeophold på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød eller Møgelkær. Der er løn under hele uddannelsen.

Ud over en personlighedstest og studiekrav, er en del af optagelseskravet til uddannelsen en fysisk test, som du skal kunne bestå. Du kan læse mere om optagelseskrav her.

At være værkmester

Værkmestre er ansat i fængsler og arresthuse og kan være en håndværker med en faglig uddannelse som eksempelvis tømrer, smed eller lignende, men kan også være en ufaglært, der har lyst til at arbejde med de indsatte i værkstederne.

Som værkmester skal du indgå i fængslets beskæftigelse af de indsatte, som beskæftiges inden for en række forskellige faglige håndværksspor. Der udbydes tillige uddannelse til indsatte inden for de faglige spor.

Værkmesterens rolle er at instruere og vejlede de indsatte, så de lærer at arbejde inden for et bestemt fagligt område, men lige så vigtigt er det at give de indsatte interesse for og lyst til at arbejde.

Du kan læse mere om arbejdet som værkmester her

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2023. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse sker i henhold til tjenestemandsloven. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, provinssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette faglige uddannelse i løngruppe 3.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, Gundslevmagle, Nørre Alslev

Om Institution Storstrøm

Institutionen Storstrøm består af Storstrøm fængsel. Storstrøm fængsel har plads til 252 indsatte fordelt på 5 belægsbygninger, 3 normalafdelinger, 1 behandlingsafdeling og den særligt sikret afdeling. På fængslet vil du skulle arbejde sammen med andre ledere, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, skolelærere, sygeplejersker og arbejdsmænd.

Storstrøm Fængsel er en del af Institution Lolland-Falster, der for uden Storstrøm Fængsel består af Nykøbing Falster Arrest.

Institution Lolland-Falster er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler, 1 kvindefængsel, samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke), og Områdekontoret i Ringsted. For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

Du søger stillingen via knappen ”søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgningsfristen er den 12. juli 2023.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Kriminalforsorgen, skal du inden ansøgningsfristens udløb den 12. juli 2023 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades seneste ved indsendelsesfristens udløb den 18. juli 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Jørgen Clement Pedersen, tlf. 7255 2613 eller Værkmester Marlene Johansson tlf. 7255 2617.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Mette Jacobsen, tlf. 7255 5586.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, 4840 Nørre Alslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170358&DepartmentId=8535&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861461

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet